En velkendt journalist hos DR toner frem på skærmen. Han sidder, nikkende og forstående mens den velklædte blonde kvinde letter sit tunge hjerte overfor ham. Alt i mens kameraet snurrer og der fokuseres på hendes bedrøvede ansigt der præger præg af kirurgens hjælpende hånd. Kvinden, tidligere kendt som Jetsetdronningen, har nu smidt masken og navneforbuddet. Hun ønsker nu blot at give sin version af sagen der har gjort de kulørte blade endnu mere farvestrålende og som også har fundet sin vej til de mere lødige medier. Som f.eks. DR, hvor Rigmor Zobel på en søndag, i bedste sendetid, får licensbetalt taletid med Reimar Bo som tavs sjælesørger.

Lad os lige slå fast hvem der fik højprofileret, gratis taletid hos DR. Kvinden, der har en tæt forbindelse til Kongehuset, er en yngre, succesfuld erhvervskvinde der spreder glamour og gnubber skuldre med de rette folk inden for dansk erhverv og kultur. Hun er altså et ressourcestærkt individ der har trådt forkert, blevet behandlet som en kriminel af politiet, der ifølge Rigmor overraskende nok både havde håndjern og pistoler. Dette er ikke et forsvar af politiets metoder, blot at Rigmor måske har levet et så priviligeret og beskyttet liv at der ikke skal så meget til at hun bliver overvældet af livets knap så smukke sider. Hun blev måske, måske ikke behandlet groft, noget som der er blevet afvist igennem den juridiske behandling af denne side af sagen. Man fristes til at se at Rigmor Zobels brokkeri bunder i at hun blev behandlet som en kriminel. Og det har hun jo så rettens ord for at hun er, hvilket hun heller ikke ønsker at anfægte.

Så kommer vi til mediet hvor kvinden toner frem. En licensfinansieret kanal med tilhørende krav om public service. Her får en dømt narkokriminel fri taletid, med en uhyre passiv og underdanig journalist som mikrofonholder. Fristelsen ligger lige for: Licensbetalerne skal tilsyneladende medvirke til at genopbygge hendes falerede karriere. Rimor Zobel ligger på ingen måde skjul på at hun er utilfreds med dommen da hun kun var romantisk interesseret i en tvivlsom mandsperson der tilfældigvis havde en jobfunktion der involverede salg af kokain. Det er nok moralsk forkasteligt at hun som gift kvinde har sådan en interesse i en mand, men i juridisk forstand er det ikke strafbart. Distrakionstricket, kendt fra Houdini og David Copperfield, fejler og Rigmor modtager derfor en narkodom. Hun undlader dog at anke dommen og vælger at betale de 20.000 kroner som måske svarer til hendes cafépenge. Hvis man som pseudo-kendis i stedet kan føre sin sag i medierne, så er det også et attraktivt alternativ. Strategien er ihvert fald en succes over for hvad man med rette kan kalde Danmarks mest seriøse tv-kanal. Eller bør være.

Med en sendeflade der i stadig stigende grad sænker sit kulturelle og menneskelige sigte, med X-Factor og Talent som flagskibe, er DR  ved at ramme bunden. Men som man netop har set i ovennævnte program, findes spaden frem.